UK

Børnedans
Bliv modnet med børnedans i København

 Vil du have fat i os? Så kan du med fordel kontakte os, på vores kontaktside eller skrive til info@soffie.dk.

 
Hos Soffie Dance Studio underviser vi børn i dans allerede fra 1½ års alderen. Vi har igennem 25 års erfaring udviklet en helt unik tilgang, hvor børnene i de første 2 - 3 mdr. deltager i børnedansen sammen med deres forældre, hvorefter de helt naturligt hellere vil være alene med de andre børn og danselæreren. Det handler blot om at skabe tryghed igennem børnedansen og det sjove fællesskab.
 
 
Børnedans når det er bedst. 
 

”Det er vigtigt for os, at se hvor barnet er og sammen med forældrene bruge dansens værktøj til styrke barnet i dets udvikling”

Vi har fokus på barnets sociale, empatiske og kropslige evner. Vores erfaringer igennem årene har vist, at dansen på sin egen unikke måde, i de tidlige års indlæring for barnet, evner at sætte fokus på netop disse evner.
 
Dette er egenskaber, som hjælper barnet i dets videre udvikling, både fysisk og mentalt, specielt når de begynder i skole. 
 
 

 

Forældrene er en del af danseundervisningen

 

I opstarten af hver sæson, lægger vi stor vægt på, at forældrene kan være en del af danseundervisningen det første stykke tid, da vores erfaring fortæller, at det har stor positiv indflydelse på barnets deltagelse i undervisningen.

 
Når mor og far er med, kan vi hvert år se, at børnenes resultater og udvikling bliver bedre. De bliver mere modige og får nemmere ved at lære og at være sammen med de andre børn på holdet. Så selvom det er børnedans, opfordrer vi altid forældrene til at være en del af dansen i begyndelsen. 
 
de små danser så flot 
 

Efter sæsonstart og når børnene har danset et par gange, begynder vi langsomt at vænne dem til, at det er okay at danse, selvom mor og far ikke er der. Herefter kan forældrene kigge med én gang om måneden i de sidste 10 minutter af danseundervisningen.

I løbet af dansesæsonen afholder vi små danseopvisninger, der munder ud i et brag af en danseopvisning i slutningen af sæsonen. Her får børnene lov til at vise, hvad de har lært i undervisningsforløbet.
 
Det er altid en fantastisk oplevelse for både børnene og forældrene. I får som forældre lov til at se, hvad jeres barn har lært i danseundervisningen og kan se, hvor glade børnene er, og hvor sjovt de har det, mens de danser. 

Glade børn giver glade forældre. Og dans gør børn glade. Hos os lærer børnene at danse i trygge rammer, de bliver mere modne og modige, og har det sjovt, mens de gør det. Giv dine børn den oplevelse - lad dem danse.

 
Læs desuden endnu mere her om, hvad der tilbydes på danseskolen i København eller smut eksempelvis forbi vores side om sportsdans!